Christne Venner! naar vi udraabe Nytaar i Herrens Huus, for Herrens Folk, da siger man vel sædvanlig, at det har endnu langt mindre at betyde end naar man blæser Nytaar ind i denne Verden, hvor dog Alting igrunden bliver ved det gamle, og blot under andre Navne og lidt forskiellig Farve, gaaer sin gamle, for det meste skæve og kiedsommelige Gang, og vi kan ikke nægte, at ved første Øiekast synes Verden at have Ret, thi hvad Nyt møder og finder man vel i Christi Kirke og Menighed, i det Guds-Rige, som den Jesus Christus stiftede, der, efter Dagens Evangelium, for attenhundrede Aar siden holdt det sære Indtog i Jerusalem? Verdens-Rigerne faaer dog imellem ny Konger, faaer i vore Dage hvert Aar nye Love, og Forordninger, nye Forlystelser og Skuespil Nok, ja, der har man jo nylig faaet eller venter dog snart at faae splinternye Forfatninger, og Indretninger hvorved der vendes op og ned paa Alt, men hvad Nyt skulde der vel findes eller kunne ventes i Christi Menighed, i et Rige, hvor baade Kongen og Forfatningen, Forordningerne og Forskrifterne er altid de selvsamme, saa Alt hvad der i den Henseende vil være nyt, saasnart det opdages, paa Timen udelukkes af Aanden, af Kongens og hele Folkets Aand, som Kiætteri og Vildfarelse, som lovstridigt oag ufolkeligt, med eet Ord, som uchristeligt!