Jakob er vores fader.
Jakob
vinder Rakel og Lea.
Historierne
om Jakob fortæller om vores – hans folks – stamfader. Sagaen fortæller at Jakob
kom fra et fremmed land langt borte mod øst. I det land – hvor det så end var -
var han en træl, en slave men på grund af hans snuhed, snedighed og styrke
kæmpede han sig op til den højeste position. Han sejrede over den konge – Laban
– som han havde trællet for i mange år. Jakob vandt derfor også kongens to
døtre Rakel og Lea som hustruer. Jakob blev til sidst gift med de to
prinsesser! Samtidigt blev Jakob efterhånden en rig mand med får og geder uden
ende. Jakob drog derefter bort fra det land og kom til vores land – Palæstina –
dvs områderne omkring Betel, Sikkem
og Jordan. Her blev Jakob vores stamfader. Hans to hustruer blev mødre til
stammerne. De blev også urmødre eller stammødre og
dermed løftet op i en højere sfære.
Historien
om Jakob og laban er historien om tjeneren og herren. Vi kender den også fra de
romerske kejsere. De romerske kejseres højre hånd og betroede tjener var ofte
en slave som kejseren mente at han kunne stole på – men ofte ender det med at
slaven bliver stærkere end kejseren og fælder og afløser kejseren!
Laban
bliver rig og mægtig – men på grund af Jakobs dygtighed og snedighed! Laban
bliver i stigende grad afhængig af en mand som han oprindeligt troede at han
kunne stole på. I begyndelsen kaster Jakob glans over hans hoved men det ender
med at Jakob bliver den stærkeste. Vi ser dette træk mange gange hos de senere
konger i Israel – i Nordriget hvor kongens højre hånd
vokser i militær styrke og til sidst afsætter kongen. Jakobs kamp mod Laban er
sønnens kamp mod faderen!
I
1. Mosebog 30 kan vi se hvilken situation Laban er havnet i! Laban er blevet
afhængig af sin tjener! Alting er blevet vendt på hovedet! Laban er nu bange
for at Jakob skal forlade ham – uden Jakob er han fortabt. Jakob er blevet hans
vigtigste rådgiver og minister. Situationen ligner forholdet mellem Saul og David.
Laban er blevet helt desperat. Ifølge
tekstens mening sker det alt sammen fordi det er Guds vilje. Det har Laban også
opdaget, siges det. Jakob har fået en magtposition som svarer til Josefs magtposition i Egypten. Den
egyptiske konge blev også fuldstændigt afhængig
af Josef til sidst og Josef blev storvisir
som det siges - statsminister:
v27 Laban sagde til ham [Jakob]: »Måtte jeg blot bevare din velvilje! Jeg har fået en åbenbaring om, at
det er for din skyld, Herren har velsignet mig.« v28 Han
fortsatte: »Bestem selv, hvad du vil have i løn; det vil jeg give dig.«
(1 Mosebog 30)
Laban kan se hvad det hele vil ende med og han er desperat. Laban
frygter at det vil gå helt galt. Han vil komme til at miste det hele – endda
sine egne piger og børnebørn – sønnesønner! Jakob har også skubbet hans egne
sønner til side – selv om det burde have været disse sønner der havde fået
Jakobs position. Men Jakob skubber alle konkurrenter til side. Jakob vil snyde
ham og bedrage ham og løbe med det hele. Laban kan se at Jakob er en
opadstigende stjerne. Laban kan se at Jakob er den opadstigende søn der kæmper
imod faderen. Jakob er snu og snedig og kender til trolddom. Jakob er en
magiker. Jakob er hård, kold, brutal og uden moralske skrupler. Jakob er en
kriger og han er ikke bange for at svinge sværdet. Jakob er ukultiveret, vild,
en af ørkenens sønner. Ingen kan stole på Jakob. Laban forsøger at lave aftaler
med Jakob om at de skal dele dyreflokkene imellem sig
så begge kan blive tilfredse. Men Jakob snyder ham så vandet driver af ham.
Jakob er slet ikke til at styre. Jakob gør helt uforudsete ting. Ingen kan
stole på Jakob. Han er en gåde. Jakob er ikke som andre mennesker. Han handler
spontant ud fra sin egen hånd. Jakob bliver besat af ånden – og gør
uforudseelige ting! Jakob er sådan set en katastrofe for Laban – problemet er
bare at velsignelsen følger Jakob, som Laban siger! Gud holder med Jakob!
Labans situation bliver på den måde ekstremt vanskelig. Gud har velsignet Jakob
selv om han er en upålidelig røver og bedrager! Det er også pointen i teksten i
1. Mosebog! Jakob er for stærk – det er hvad Laban kommer til at frygte. Laban
frygter at han skal gå helt fortabt og miste alt. Laban bliver en taber og
Jakob en vinder. Livet er en retsproces og i den proces bliver Laban kendt skyldig. Han må gå bort med skyld og
skam, som det siges i Salmerne. Guds velsigenlse kan
ses med øjnene – det er meningen i 1. Mosebog. Alle kan se at Jakob er
velsignet af Gud – han er heldig, han sejrer, han er smuk som sin mor, han
vinder. Gud er med Jakob – det kan alle se.
Jakob er slet ikke til at styre. Han er ukontrollabel. Jakob er en
slange – en løve. Lige som David spiller Jakob et højt spil. Han frygter ikke
noget eller nogen mennesker. Han er villig til at satse alt og risikere alt i
sit spil over for Laban. Jakob er helt fikseret på sit mål – at vinde æren og magten.
Han er villig til at opgive alt andet. Jakob er ikke som andre mennesker. Jakob
har en fuldstændigt overudviklet selvbevidsthed. Han ved at han er retfærdig, som han siger til Laban. Han
ved at han har retten på sin side.
Han ved at Gud er med ham og ikke med Laban! Jakob kommer godt fra alle sine
svindelnumre og bedragerier. Gud er med ham. Gud ser ikke på Jakobs personlige
svagheder. Jakob er Israel og Israels fader og derfor bliver han elsket og
velsignet af Gud. Gud tilgiver ham hans mange synder. Gud ser igennem fingre
med Jakobs bedragerier og løgne. Gud handler efter sin egen plan – han vil
frelse Israel – også ved hjælp af Jakob når det er det som skal til! På samme
måde elskede og velsignede Gud David – ikke fordi Gud elskede Davids mange synder
og fejltagelser og grusomheder – men fordi David var Guds redskab – David var
den som kunne frelse Israel og derfor blev han velsignet af Gud. Gud tilgive
David – Gud dækkede sine øjne så han ikke kunne se Davids mord og synder – som
det hedder. Jakob skildres på en måde som minder om David. Den måde som Jakob
flygter fra Laban til sidst minder om Davids flugt fra Saul
som den bliver beskrevet i 1. Samuelsbog.
Ifølge
den oprindelige saga er Jakob ikke søn af Isak. Jakob kommer ikke fra Palæstina
eller fra Isaks hus. Han kommer fra østen – akkurat lige som Abraham! Vi skal forestille os at sagnene om Abraham
og Jakob har lignet hinanden. Disse sagn udtrykker det samme – vores fader
kommer fra østen - fordi østen var forbundet med det mystiske, det hellige, det
overvældende. Samtidigt vidste stammerne i Palæstina jo at de var indvandret
fra østen! Derfor fortælles det at Jakob kommer ind i Palæstina som en fremmed
fra østen. Da Jakob kommer til Palæstina
er han allerede en stor mand – han er omgivet af et helt hof. Han er en konge.
Gud har udvalgt ham. Herren er med ham, som det siges.
I
1. Mosebog 29 fortælles om hvad der sker i Jakobs ungdom da han stadig var i
det fremmede land – i Labans land:
Jakob
er nødt til at tjene som træl under Laban. Vi ved ikke hvorfor men Laban er en
stor mand og Jakob er stadig lille og svag. De er af samme slægt – dvs Jakob har altid boet her og tilhører det samme folk som
Laban. Jakob kommer ikke fra Isak eller Palæstina – det er en senere
fortolkning.
1.
Mosebog fortæller historien som et eventyr. Det siges at Jakob er forelsket i
Rakel fordi hun er små smuk og dejlig. Rakel bliver
siden moder til alle de vigtigste af stammerne. Lea bliver kun moder til to
stammer nemlig Levi og Juda.
Det udtrykkes i sagnet ved at Rakel er vigtigere end Lea. Stammerne har følt
sig som Lea og Rakel stammer siden hen! Vi er stolte af vores moder – Rakel!
Rakel er en moder for folket – hun er en moder for alle mennesker - hun er en engel!
Laban
bliver efterhånden afhængig af sin tro tjener Jakob og efterhånden vinder Jakob
spillet – han er den lille svage mand som sejrer over den mægtige mand. Lige
som David og Goliat. Laban bliver afhængig af Jakob som sin tjener lige som Saul bliver afhængig af David som sin tjener. David gør
oprør mod Saul og svigter ham – Jakob gør det samme.
Jakob er bestemt af Gud til at blive noget stort. Derfor sker tingene som de
gør.
Lea
er ikke så pæn for hun har matte
øjne. Det betyder ikke at hun er svagt seende. Det betyder at hans øjne ikke er
dybe, mystiske, strålende. Det var idealet. Kvinderne brugte derfor rigeligt
med øjensminke i oldtiden hos semiterne.
v15 Laban sagde til ham
[Jakob]: »Du skal ikke tjene [være slave] gratis hos mig, blot fordi du er min
slægtning; sig, hvad du vil have i løn!« v16 Nu
havde Laban to døtre; den ældste hed Lea
og den yngste Rakel. v17 Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud. v18 Jakob
var forelsket i Rakel, og han sagde: »Jeg vil tjene hos dig syv år for din
yngste datter Rakel.« v19 Laban svarede: »Jeg
vil hellere give hende til dig end til nogen anden. Bliv hos mig!« v20 Så tjente
Jakob hos ham syv år for Rakel; men han følte det kun som nogle få dage, fordi
han elskede hende.
Historien handler om hvem der er mest snedig. Laban er mere snedig
end Jakob og derfor vinder han over Jakob i dette tilfælde. Jakob bliver snydt
og får den forkerte kone. Historien
fortælles som et eventyr. Laban giver sine piger væk som om de var ejendom – og
det var de også i oldtidens verden. Laban råder over sine døtre – de tilhører
ham! Laban ønsker at Jakob skal fortsætte som hans tjener – minister, højre
hånd. Jakob er nu steget voldsomt i graderne.
v21 Jakob sagde til Laban:
»Tiden er udløbet; lad mig nu få min kone, så jeg kan gå ind til hende.« v22 Laban samlede da alle mændene der på stedet
til gilde; v23 men om aftenen tog han sin
datter Lea og førte hende til Jakob, som gik ind til hende. v24 Og
Laban overlod sin trælkvinde Zilpa til sin datter
Lea. v25 Om morgenen opdagede Jakob, at det var Lea, og han sagde til Laban:
»Hvad er det, du har gjort mod mig? Det var jo for Rakel, jeg tjente hos dig.
Hvorfor har du narret mig?«
Laban er trofast mod Jakob. Det er faktisk Jakob som siden rejser
et oprør imod Laban. Jakob er den skyldige. Jakob bliver faktisk gift med begge
kvinder på én gang – han må ikke vente 7 år mere! Han går ind til Rakel og har
samleje med hende kun en uge efter brylluppet med Lea. I Moseloven er det
strengt forbudt at være gift med to søstre! Men i dette gamle sagn er der slet
ikke noget problem. Jakob gifter sig med begge piger – nok ikke på grund af
følelser! – men fordi Jakob kæmper en kamp mod Laban om magten. Jakob kæmper
sig op og ægteskaberne udtrykker hans sejr. Han er næsten blevet en konge som
Laban – han er kongens søn!
Ifølge Moseloven er Jakobs ægteskab med de to søstre strengt
forbudt. Det er en klar overskridelse af de seksuelle grænser. Vi skal også
forestille os at historien om Jakob og de to søstre er blevet fortalt fordiden er speiel –
tiltrækkende. Historien fortæller om manden som har seksuel omgang med to
kvinder som er søstre. Dette har været dybt fascinerende for oldtidens læsere.
Det er simpelt hen en god historie. Ved at fortælle denne historie udtrykker
man også at Jakob ikke er noget almindeligt menneske. Han er et andet væsen –
et overmenneske – en af gudssønnerne måske?
v26 Laban
svarede: »Her på stedet er det ikke skik at gifte den yngste bort før den
ældste. v27 Men lad nu
hendes bryllupsuge gå til ende; så skal du også få
Rakel, mod at du tjener hos mig syv år til.« v28 Det
sagde Jakob ja til, og da ugen var omme, gav Laban ham sin datter Rakel til
kone. v29 Og
Laban overlod sin trælkvinde Bilha til sin datter
Rakel. v30 Så
gik Jakob også ind til Rakel, og han
elskede Rakel højere end Lea. Derpå tjente han hos Laban syv år til.
(1
Mosebog 29)
Gud
har forudbestemt at Jakob skal møde
Rakel. Rakel står pludselig der. Hun dukker op som et syn men alting er
forberedt og tilrettelagt af Gud. Rakel og Jakob er forudbestemt til hinanden,
de er udvalgt til hinanden. Alt sker for at de to kan føres sammen. Rakel og
Jakob har altid været sammen – i Guds verden. De er forudbestemt til hinanden
siden verdens skabelse. De har altid været et par. De tilhører hinanden. Gud
har på forhånd en plan som bliver realiseret i historien. Jakob kender intet
til Rakel. Han ser hende blot tilfældigt ved brønden. Men hans møde med den
smukke Rakel er ikke noget tilfælde. Gud har på forhånd lagt alting fast. Gud
har bestemt at Rakel skal være en moder for Israel. Gud har udvalgt Rakel. Det
er også derfor at hun er så smuk og dejlig – så hun kan tiltrække Jakobs
interesse. Jakob ser straks Rakel – Gud har bestemt det. Jakob ved slet ikke
hvor han er. Han er bare drevet omkring men det er lige meget for Gud fører ham
præcist til det sted hvor Rakel står
og venter på ham ved brønden:
v1 Jakob fortsatte sin rejse til landet,
hvor Østens folk bor. v2 Han fik øje på en brønd på marken, hvor
der lå tre fårehjorde; fra den brønd gav man nemlig
hjordene vand. Der lå en stor sten
over brønden, v3 og
først når alle hjordene var samlet, kunne man vælte
stenen væk fra brønden og give dyrene vand. Så væltede man stenen på plads over
brønden.
I den
oprindelige saga er Jakob og Rakel og Laban slet ikke i familie med hinanden!
Det er en meget senere omdigtning. I
den oprindelige historie møder Jakob Rakel – tilfældigt så at sige - i det
fremmede land hvor han driver om som en hyrde – antageligt.
Jakob er en kæmpe og han har kæmpekræfter. Jakob er
en Herkules. Jakob er en Samson. Han vælter ene mand den store sten væk fra
brønden så dyrene kan få noget at drikke. Jakob bliver utålmodig. Jakob er
hidsig og utålmodig. Denne sten kræver ellers syv mands kræfter. Jakob skildres
som en af de græske giganter. Giganterne var i den græske kultur
sønner af Gaia – moder jord – og himlen – Uranos.
Giganterne blev en slags kæmper lige
som titanerne. Giganterne kæmpede
imod guderne – imod Zeus og de andre græske guder. Jakob kæmper med Gud i en
brydekamp! Jakob er en gigant! Jakob kaster rundt med stenen. Grækerne fortalte
at giganterne kastede rundt med store klippeblokke. Giganterne er sønner af det
jordiske og det himmelske – deres mor er jorden og deres fader er himlen. De er
lige som de gudevæsner der fortælles om i 1. Mosebog
i urhistorien før syndfloden! Jakob er et mellemvæsen
mellem en gud og et menneske. I 1. Mosebog fortælles om disse mellemvæsner – de
opstod fordi guderne i himlen blev forelskede i de skønne jordiske kvinder og
derfor kom ned og havde samleje med dem!
Jakob møder
Rakel ved en brønd – ved vand. Der er
rigtigt mange paralleller til denne
form, dette skema. Isak møder sin kone Rebekka på samme måde. Det samme sker
for Moses. Både i det nye og gamle Testamente er der mange paralleller til
historien om manden, kvinden og brønden. Jesus møder den samaritanske kvinde
ved en brønd. Elisa gør det samme. Vi kan sige at hele sceneriet er et skema –
et begreb.
I 1. Mosebog
er der forskellige ting der tyder på at Rakel og Lea – som evige mødre for
stammerne - også blev løftet op over
det menneskelige plan. Rakel bliver en Maria.
De blev måske opfattet som næsten guddommelige væsner. Rakel er forbundet med
kult, trolddom, gudebilleder. Rakel kommer fra en anden fremmed religion – lige
som den vise Salomos hustruer som forledte ham til
afguderi! På den måde blev Rakel og Lea måske opfattet som en slags
frugtbarhedsgudinder – Israel kendte jo udmærket de kana’anæiske kvindelige guder som
Ashera og Astarte – men
denne opfattelse er slet ikke tydelig nogen steder i 1. Mosebog.
v9 Mens han stod og talte med dem, kom Rakel med sin
fars får, som hun vogtede. v10 Da Jakob så sin
morbror Labans datter Rakel og hans får, gik
han hen og væltede stenen væk fra brønden og gav sin morbror Labans får
vand.
(1 Mosebog 29)
Til
sidst flygter Jakob væk fra Laban – efter at han har vundet alt. Til sidst
mister Laban også tilliden til Jakob:
v1 Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget
alt det, vores far ejede, og af det har han skabt sig hele denne rigdom.« v2 Jakob
kunne også se på Laban, at han ikke var stemt mod ham som tidligere.
(1 Mosebog 31)
Situationen
er også en farlig krise for Jakob. Jakob henvender sig til sine to kvinder. Han
kan ikke være sikker på at de vil følge ham og forlade alt. Rakel og Lea kommer
på deres livs prøve – de skal vælge mellem deres faders hus og Jakobs hus. De
skal vælge lige som Abraham måtte vælge da han blev kaldet i Mesopotamien og
bedt om at forlade sin faders hus! Dette er de to kvinders prøvetime. Vil de
vise at de virkelig er sande mødre og kommende stammødre til Israels folk? Vil
de opgive alt og følge kaldet? Er de villige til at forlade denne verden og gå
ud af verden? Er de villige til at give slip på alt i deres fortid – deres
biologiske familie, deres land, deres kultur, deres sprog? - Følg mig – som det lyder i Det nye
Testamente – det er det som Jakob siger til sine to kvinder. Er Rakel og Lea
virkeligt de udvalgte – Guds udvalgte – de kvinder som Gud har udvalgt ud af
alle andre kvinder? Er Rakel og Lea virkeligt dem der skal opfylde Guds løfter
og forjættelser til Israel?
Rakel og Lea får så at sige det samme
spørgsmål som Jakob fik stillet af Gud: Da Jakob var i østen talte Gud
pludselig til ham. Gud sagde at han skulle forlade alt – alt det som han elskede
og alt det som var hans verden. Gud sagde til Jakob: - Følg mig! Gå ud af
verden! Opgiv og forlad alt! Bryd med alle de mennesker som du elsker! Jeg vil
give dig et nyt land som ligger et andet sted. Jeg vil give dig det forjættede
land – jeg vil give dig Guds rige. Men først skal du forlade alt det som du
holder af. Er du parat til det?
På
den måde fik Jakob - da han var i østen - præcist det samme spørgsmål som Abraham – dengang Abraham var i østen, i
Mesopotamien. Abraham svarede ja til spørgsmålet. Abraham betænkte sig ikke et
eneste øjeblik! Jakob betænkte sig ikke et eneste øjeblik. I 1. Mosebog er
Abraham og Jakob virkelige helte – de
er ikke bange – de forlader alt og går ud af verden! De bryder med fortiden,
med det som er og var. De slagter alle okserne. De ser sig
ikke tilbage. De ser kun fremad. De er villige
til at hade verden – den gamle verden, egoets verden, kan vi sige. Abraham aflægger det gamle menneske og bliver et
nyt menneske. Det gamle menneske er
som en gammel klædning som han aflægger og kaster væk. Abraham bliver genfødt. Jakob bliver genfødt i det
øjeblik han følger kaldet. De handler
med en usvigelig sikkerhed – hvor den
så end kommer fra? Lots hustru ser sig tilbage og
bliver en død saltstøtte. Abraham og Jakob får det evige liv. Det evige liv har
en pris – i jordisk forstand – men den pris - at de skal forlade alt det som de
elsker - er lille og ubetydelig. Det som de får, er meget
større. Det som de får, er evigt. Det er det som man kan kalde evangeliet i patriarkfortællingerne i 1.
Mosebog.
Beskrivelsen
af disse valg er højdepunkterne i 1. Mosebog! Gud henvender sig til mennesket. Gud
tilbyder mennesket sin frelse. Det eneste
som mennesket skal gøre, er at række ud efter denne frelse. At række hånden ud efter
velsignelsen eller frelsen – er at forlade
denne verden!
De
to stolte kvinder Rakel og Lea får det samme
spørgsmål. Rakel og Lea viser sig som
sande mødre – de består prøven – de vinder et evigt ry. De forlader alt det gamle og forlader den gamle verden sammen med Jakob. Rakel og Lea er sande helte – pludselig viser de deres sande natur i et glimt. Det bliver deres ophøjelse
og herliggørelse. Rakel og Lea
forlader alt. De er ikke bange. De er
uden nogen frygt. De betænker sig
ikke ét eneste øjeblik. De bliver evige symboler
i det senere Israel! – Vi er Rakels sønner, som de sagde!
v14 Rakel og Lea svarede ham [Jakob]: »Vi har ikke længere lod og del i vores fars
hus.
v17 Så satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne, v18 og
han tog hele sin hjord med sig og al den rigdom og hele den ejendom, han havde
samlet sig i Paddan-Aram.
v19 Mens Laban var ude for at
klippe sine får, stjal Rakel sin fars husguder.
v20 Jakob narrede aramæeren Laban og fortalte ham ikke, at han ville flygte. v21 Så flygtede han med alt, hvad han
ejede; han gik over Eufratfloden
og satte kursen mod Gileads
bjergland [ved Jordan].
(1 Mosebog 31)
Rakel skaber en krise ved
at hun inden flugten stjæler faderens
husguder. Husguderne var billeder
eller små statuer eller figurer så som fallosfigurer. De var opstillet på et alter i huset. Husguden er den nære gud som beskytter slægten og
faderen i familien. Husguden er den
gud som giver lykken og velsignelsen til faderen – så han kan give velsignelsen
videre til hele slægten. Vi ved at de fleste husguder har været
frugtbarhedsguder og ofte har haft seksuelle karakteristika. Det som Rakel gør,
er altså en meget alvorlig sag. Handlingen
viser selvfølgelig også at Rakel selv tror på disse guder og derfor stjæler dem. Laban er meget ophidset – med rette. Den lille
historie viser at Rakel er stærkt knyttet til de fremmede guder – guderne ude i
østen. Det kommer også frem mange
andre steder i 1. Mosebog. Laban er voldsomt vred over at have mistet sine
guder. Hvis Rakel var blevet afsløret er det sandsynligt at Laban faktisk havde
slået hende ihjel! Det er nok derfor at Jakob siger som han gør. Oldtidens
tanker var ikke som vore tanker. Der er næppe nogen tvivl om at faderen Laban
havde slået sin egen datter ihjel hvis han havde opdaget hendes tyveri!
I Dommerbogen 17 fortælles også om et
lignende tyveri af en husgud og det fremstilles også som en meget alvorlig sag.
Husguderne har spillet en meget vigtig rolle. Templet i Jerusalem har været
meget fjernt og langt borte men husguden – vores faders gud – har været
nærværende. Den vigtigste form for religiøsitet eller fromhed har været i
forbindelse med husguden – husalteret. Husguderne bevirkede at det kvindelige
element i religionen fik en meget bedre chance. Mange af husguderne har sikkert
været kvindelige frugtbarhedsguder som Ashera og Astarte – Himmeldronningen og Aftenstjernen, som de kaldes.
Den herskende Jahve religion i Israel blev efterhånden meget eensidigt maskulin!
Jakob erklærer, at tyven skal af med livet – han ved ikke hvor farlige hans ord er. Israels moder kommer igen i fare – lige som det fortælles om Sara – Israels moder. Disse mødre kommer hele tiden i overhængende
fare – dvs at hele Israels fremtid står på spil! Hvis
moderen dør – går Israel fortabt. Israel er de sønner som skal komme ud af
moderen! Rakels skæbne bliver pludselig til hele Israels skæbne! Rakel er bestemt ikke nogen privatperson eller
noget enkelt individ i vores betydning af ordene!
v31 Jakob svarede Laban: »Jeg var bange, for jeg
tænkte, at du ville røve dine døtre fra mig. v32 Men den, du finder
dine guder hos, skal miste livet. Gennemsøg, hvad jeg har, og tag, hvad der
tilhører dig.« Jakob vidste ikke, at Rakel havde stjålet dem.
Rakel redder
selv situationen. Ikke Gud – men Rakel
redder situationen! Laban gennemsøger alt for at finde sine guder – men han
finder ingenting. Rakel viser sig som helt overlegen. Hun viser sin snuhed,
snedighed og kløgtighed. Hun viser sig at være langt visere end sin gamle fader. Rakel er en vinder. Rakel viser netop
de egenskaber som roses så meget i 1. Mosebog – klogskab og kløgt og snarrådighed. Rakel er en dronning! Hun er sønnernes stolthed og ære:
v33 Så gik Laban ind i
Jakobs telt og ind i Leas telt og ind i de to trælkvinders telt, men fandt dem
ikke. Da han var kommet ud af Leas telt, gik han ind i Rakels telt.
v34 Men Rakel havde
taget husguderne og lagt dem i kamelsadeltasken og sat sig oven på dem. Laban gennemsøgte nu hele teltet uden at finde
dem. v35 Rakel
sagde til sin far: »Du må ikke tage det
ilde op, at jeg ikke rejser mig for dig, herre, men jeg har det altså på kvinders
vis! [menstruation]« Og Laban ledte og ledte, men fandt ikke husguderne.
(1 Mosebog 31)
Sådanne husguder har nok haft en forskellig størrelse og form. I
1. Samuelsbog fortælles at David havde en sådan
husgud men den ser ud til at være temmelig stor fordi hans hustru Mikal bruger den
til at illudere David ved flugten fra
Saul:
v13 Men
Mikal tog husguden
og lagde den på sengen. Hun anbragte et gedeskind ved dens hoved og dækkede den
med et tæppe. v14 Da Saul sendte folk for at gribe David, sagde hun, at han var
syg.
(1 Samuelsbog 19)
På længere sigt bliver disse husguder angrebet mere og mere fra
Jerusalems og templets side. Men på det ældre tidspunkt var husguderne et
almindeligt accepteret element i religionen i Israel. Vi kan også se at der
ingen fordømmelse er af Rakel da hun sikrer sig de østlige husguder – selv om
de jo er helt fremmede over for nogen gud i Israel! Følgende tekst beskriver Josijas reform
fra
v24 Også dødemanerne og sandsigerne, husguderne og møgguderne og alle de ækle
guder [seksuelle guder], som fandtes i Judas land og i Jerusalem, udryddede Josija for at opfylde lovens ord, som stod i den bog,
præsten Hilkija havde fundet i Herrens tempel.
(2 Kongebog 23)
Rakels redning bliver hyldet
i 1. Mosebog. Hun er en helt – et forbillede. Hun redder situationen der hvor
Jakobs ord har gjort situationen meget kritisk. Men vi skal ikke glemme at alle
historierne om Jakob og Laban har præg af noveller
og eventyr. Rakel er også en figur i
et eventyr. Hun er eventyrlig og
hendes snarrådige hurtige begavede redning er eventyrlig!
Jakob er velsignet og Herren er med ham. Gud har udvalgt Jakob og
nu har Gud udvalgt hans to kvinder frra østen Rakel
og Lea. Jakob forlader den gamle verden langt ude østpå – på den anden side af
Eufrat floden. Han drager igennem ørkenlandet og kommer til Palæstina. Da han
kommer ind i det forjættede land som Herren har lovet ham – bliver han modtaget
af en hel hær af Guds engle – Guds krigere og budbringere! Jakob er i sandhed
en velsignet mand! Da han kommer til Mahanajim ved
Jordan viser Gud sig for ham. Jakob ser Guds ansigt. Da han drager ind i det
forjættede land – ind til Efraims bjergland i centrum
af det gamle Israel – er han omgivet af en hel hær af krigere og engle – lige
som Elias på bjerget der sidder
omgivet af utallige af Herrens ildvogne og ildheste! Jakob er en sand gudsmand.