v2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme,
udfri mig i din retfærdighed!
(31)
v6 Herren øver retfærdighed
og ret mod alle undertrykte.
(103)
Gud er retfærdig. Han gør det som er ret. Han bringer retten til sejr. Gud dømmer retfærdigt.
Alt det som Gud gør, er ret og retfærdigt.
Begrebet retfærdighed og retfærdig spiller en stor rolle i Salmernes Bog. Gud er retfærdig –
men denne betegnelse er ikke den gennemgående eller vigtigste karakteristik af Gud. Det mest gennemgående begreb som bruges om Guds væsen og handlinger er at
han er tro, trofast. Han er til at stole
på og regne med. Han er troværdig.
Hans vigtigste egenskab er hans troskab og trofasthed. – Herren er rig på troskab og sen til vrede, som det hedder
– ikke bare i Salmerne men i hele Det
gamle Testamente.
Begrebet retfærdighed har en anden betydning i Salmernes Bog end hos os – i et moderne samfund. Vi forstår begrebet i
en juridisk sammenhæng: En dommer dømmer retfærdigt hvis følgende betingelser er opfyldt:
Han skal være objektiv, ikke subjektiv. Han skal dømme efter et objektivt
grundlag, en lovbog, en fast præcedens eller praksis. Han må ikke lade sig på påvirke af bestikkelse. Han skal dømme efter de objektive
beviser: Hvad folk har gjort. Sådan opfatter vi begrebet retfærdighed
– også når det ikke drejer sig om en dommer. Men sådan er begrebet ikke forstået i Salmerne – eller i Det
gamle Testamente. Gud er bestemt ikke
nogen stillesiddende, passiv dømmer som dømmer verden ud fra paragraffer og
lovtekst, objektivt – retfærdigt!
Begrebet retfærdighed havde i hele oldtiden en meget bredere betydning end vi tillægger det. En retfærdig konge er en
konge som har to ting: dels magt til
at gennemføre sin vilje dels den rette intention:
det gode samfund, alle parters rette relation til hinanden, i harmoni. Et retfærdigt samfund er det samme som et godt samfund med den rette balance. Vi kender begrebet fra den
græske oldtid og filosofferne Platon
og Aristoteles. De opfatter begrebet
retfærdighed meget videre end vi gør.
Salmerne ligger meget tættere på deres
opfattelse end på vores opfattelse af begrebet retfærdighed. Det er også værd
at huske at man kun kan være retfærdig hvis man har magt! En svag mand kan ikke være retfærdig – fordi retfærdigheden
viser sig i konkrete ydre handlinger.
Helt generelt viser retfærdigheden
sig i at man går imod lidelsen, det
onde, nøden. Begrebet retfærdighed tager udgangspunkt i det faktum at mennesker
lider, er i nød, er gået fortabt, som det siges i Salmerne. Retfærdigheden
består i at de trækkes ud af
lidelsen, nøden, synden, fortabelsen. Det er det som Gud gør i Salmernes Bog. Derfor kan alle mennesker glæde sig over
at Gud er retfærdig! Retfærdigheden er ikke
truende eller vendt imod nogle
mennesker – den betyder redning,
frelse, en udgang af lidelsen. Gud er ikke en lille, passiv, stillesiddende
juridisk dommer som dømmer arme forbrydere! I al fald er det ikke den gennemgående opfattelse i
Salmerne! Gud er retfærdig - ikke fordi han omhyggeligt sidder og dømmer efter
lovparagraffer, men fordi han ser al den nød og uret som findes i verden – og griber ind!
v20 Skulle du have fællesskab med ondskabens domstol [verden,
egoet, synden],
som skaber lidelse [for alle mennesker]?
v21 De angriber den retfærdige
og dømmer det uskyldige blod
skyldigt.
v22 Men Herren blev min borg,
min Gud blev min tilflugtsklippe.
v23 Han lod deres uret komme over dem selv
og tilintetgjorde dem i deres ondskab.
Herren, vor Gud, tilintetgjorde dem.
(94)
Jahve sender ligesom en
fortærende ild ind over de får som han vogter. Det er ikke ret og retfærdigt
siges det i en af salmerne (74.2).
Retfærdigheden er at gøre det som er passende i relationen. Det Jahve
gør er ikke passende – det er urimeligt. Det er upassende. Salmerne taler på
denne måde om begrebet retfærdighed. Denne tanke om retfærdighed er præcist den
samme som vi i oldtiden finder i den græske filosofi (Aristoteles).
v11 Lad fangernes stønnen nå dig,
sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.
(79)
Det som er
sket er ikke retfærdigt siger klagerne
og klagesalmerne. Det som har ramt
mig er ikke udtryk for nogen retfærdighed. Det er en uret – en uretfærdighed. – Kære Gud, luk øjnene op
og se hvad der er sket!:
v7 Du har kastet mig i den dybe grav,
i det mørke dyb.
v8 Din vrede hviler tungt på mig,
alle dine brændinger lader du skylle over
mig. Sela
v9 Mine
bekendte har du taget fra mig
og givet dem afsky for mig;
jeg er spærret inde, jeg kan ikke
komme ud.
v10 Mit øje er sløvet af lidelser,
hver dag råber jeg til dig, Herre,
og rækker mine hænder op imod dig.
(88)
Det er retfærdigt at Gud ser og hører fangernes
stønnen og befrier de dødsdømte! Gud er retfærdig
når han frelser og redder. Gud sætter
de dødsdømte på fri fod!! Gud er ikke
dommeren primært men befrieren.
Når vi ser på begrebet
retfærdig er det vigtigt at vi husker at det gennemgående billede i Salmernes
Bog – og i hele Det gamle Testamente – er at relationen mellem Herren og Israels
folk er som et ægteskab. Pagten er som et ægteskab. I en vis forstand er de to
parter ligeværdige partnere. Gud har taget initiativet til dette ægteskab –
ellers var det ikke blevet til noget. Gud har afgivet løfterne til Israel – de
løfter som han aldrig nogen sinde vil svigte. Gud Herren er ægtemanden. Han har
så at sige påtaget sig en forpligtelse over for sit udvalgte folk, sin udvalgte
kvinde. Han har lovet at være der for Israel når nøden og undergangen truer.
Han har brugt store ord, som det siges et sted! At Gud er retfærdig vil primært
sige at han lever op til den forpligtelse. Retfærdigheden er hans godhed og
troskab. Han vil høre på Israel når det råber på Herren. Han vil svare dem,
give dem et tegn når de skriger på Herren. Gud er retfærdig – han er en tro og
nærværende ægtefælle. Han er som en mand der lever op til sit ord. Derfor kan
Gud svigte engang imellem – som det hedder i alle klagerne i Salmernes Bog. I
klagerne eller klagesalmerne råber den forladte og svigtede ægtehustru på Herren:
- Kom tilbage! Husk hvad du lovede! Når Herren er retfærdig viser han at vi kan have tillid til ham – igen!
Herre, hør min bøn,
lyt til min tryglen,
svar mig i din trofasthed og retfærdighed!
(143)
v11 Hold mig i live for dit navns skyld, Herre,
og før mig ud af nøden i din retfærdighed!
(143)
Gud dømmer os ikke –
tværtom er han den som løskøber os og tager os ud af den verden som vil dømme
os og som fortæller os at vi er syndere og ikke gode nok. Gud befrier os for
verdens dom. Han tager os ud af Ondskabens domstol, som det hedder. Han befrier
os fra Det onde Sværd, synden, lidelsen, Livjatan.
Netop heri består hans retfærdighed
som det fremgår af salme 146 og 147:
v7 [Han] skaffer de undertrykte ret
og giver de sultne føde.
Herren sætter de fangne i frihed,
v8 Herren åbner de blindes øjne,
Herren rejser de nedbøjede,
Herren elsker de retfærdige.
v9 Herren beskytter de fremmede,
han bringer faderløse og enker på fode.
(146)
v8 Han dækker himlen med skyer,
han skaffer jorden regn,
han lader græs spire frem på bjergene.
v9 Han giver kvæget dets føde,
og ravnene, hvad de skriger efter.
v10 Herren
bryder sig ikke om hestens styrke,
han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
v11 men han glæder sig over dem, der frygter ham,
og som venter på hans trofasthed.
v12 Jerusalem, lovsyng Herren!
Lovpris din Gud, Zion!
v13 For han har gjort dine portslåer stærke
og velsignet dine sønner i dig.
v14 Han skaber fred i dit land
og mætter dig med hvedens fedme.
(147)
Retfærdigheden hænger altså
sammen med at leve op til en forpligtelse i relationer.
Når Gud er retfærdig er han trofast over for sin partner. Gud har kraft og magt
til at frelse Israel – hustruen – og derfor også en forpligtelse til at gøre
det. Guds retfærdighed viser sig dynamisk
i hans frelsende undere og mægtige gerninger – ikke i en stillesiddende dom!
Retfærdigheden er dynamisk – ikke statisk. Gud gør det som er ret og rimeligt.
Det er ret og retfærdigt at han kommer Israel til undsætning. Gud er i
Salmernes Bog ikke så meget dommer som han er sagfører. Gud som sagfører er det
mest gennemgående billede. Vi forventer af en god sagfører at han fører vores
sag igennem til et godt resultat! Ikke at han er specielt retfærdig i vores
snævre betydning af ordet! Det er netop det som Gud gør. Han er forsvarer og
sagfører for enkerne og de faderløse – dem som har brug for hjælp – dem som er
fortabt og ikke kan klare sig ved egne kræfter. Livet er som en retssag. Vi er
gået fortabt i en retssag. I den retssag er vi blevet trukket ind uden nogen
god grund. Dommeren er uærlig og bestukken! Vi bliver hele tiden konfronteret
med falske vidner som fortæller løgnehistorier om os. Det hele er et mareridt.
Vores skæbne er at vi hjælpeløst skal dømmes – helt uretfærdigt – og blive
gjort til skamme som det siges. Salmerne bruger dette billede hele tiden på
fortabelsen – at gå fortabt. Gud er den forsvarer
og advokat som redder os ud af kniben, ud af mareridtet – Gud er ikke dommeren! Gud fører vores sag for
retten – og han fører også sin egen sag igennem i retten! (74.22).
Guds retfærdighed er at
han gør det normale, det naturlige, det som er passende i forhold til
relationen! I salmerne sammenlignes også nogle steder forholdet Israel – Jahve
med forholdet faderen – barnet. Over for barnet findes der en naturlig, rigtig,
retfærdig adfærd. Det naturlige er at barnet skal ære og respektere faderen og
give ham æren. Det naturlige og rette er at faderen skal beskytte barnet! Deri
består Guds retfærdighed:
v13 Som en far
er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter
ham.
(103)
Gud dømmer os ikke – Gud
er ikke en dommer-gud men en frelser-gud.
Han er retfærdig når han giver os
herligheden, oprejsningen, æren, stoltheden, storheden tilbage:
v2 Lyt, Israels hyrde,
du, der fører Josef som en hjord.
Du, der troner på keruberne,
træd frem i stråleglans
v3 for Efraim,
Benjamin og Manasse.
Opbyd din styrke,
og kom os til hjælp!
v4 Gud,
rejs os igen,
lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.
(80)
v8 Tilregn os ikke vore forfædres synder,
lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
for vi er hjælpeløse.
v9 Hjælp
os, vor frelses Gud,
for dit ærede navns skyld.
Befri os, og tilgiv vore synder
for dit navns skyld.
(79)
v13 Jeg ved, at Herren vil føre de
hjælpeløses sag
og skaffe de fattige ret.
(140)
v8 Herren fører min sag
igennem.
(138)
v1 Skaf mig ret,
Gud,
før min sag mod troløse mennesker,
red mig fra bedragerne,
fra dem, der øver uret!
(43)
v2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme,
udfri mig i din retfærdighed!
(31)
At blive til skamme er et billede som hænger sammen
med billedet: livet som en retssag.
Hvis man går ud af retssagen som en taber er man dømt, fortabt, skyldig. De
mennesker som lider har så at sige tabt
livets retssag – de er i den forstand skyldige! Livet består af tabere og vindere – og det
drejer sig om at blive en vinder – det er på en måde opfattelsen i Salmernes
Bog. Gud hjælper os i vores sag. Han er en fader for de faderløse og enkernes forsvarer i retten.
v6 Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
(68)
Gud er en sagfører, han har kraften til at redde os ud af processen og vinde sagen. Derved
viser han sin retfærdighed – det vil
sige trofasthed!
Salmernes billede af den
forfærdelige retsproces (Kafka!) med de falske vidner genfinder vi i Det nye Testamente – processen mod Jesus. Jesus går fortabt. Han har ikke
en chance. Han taber.
Vi skal her se på hvordan Salmerne anvender begrebet retfærdig og retfærdighed i nogle konkrete sammenhænge:
v11 Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
inde i mit hjerte,
jeg taler om din trofasthed og frelse;
jeg tier ikke stille med din godhed
og troskab
i den store forsamling.
(40)
Vi kan tydeligt se at
begreberne retfærdighed og trofasthed ligger meget tæt på hinanden.
Gud viser slet ikke sin retfærdighed ved at han dømmer – lige modsat: han viser
sig som retfærdig ved at han er trofast i relationen og frelser!
Guds retfærdighed er ikke vendt imod nogen – den sker til fordel for nogen – nemlig Israel, folket, menneskene, hans partner.
De overholder ikke deres aftaler
og frygter ikke Gud.
v21 De lægger hånd på venner
og bryder pagten med dem.
v22 Deres mund
er glattere end smør,
men i hjertet vil de krig;
deres ord er blødere end olie,
men er dog dolke.
(55)
Salme 55 beskriver de
uretfærdige mennesker, uretfærdigheden blandt mennesker. Vi kan se hvordan det
at være retfærdig er at overholde sine løfter og aftaler, holde pagten. De
uretfærdige mennesker er så at sige ikke normale – som mennesker bør være. De
er illoyale, de krænker det som man kan forvente mellem mennesker, mellem gode
venner, mellem ægtefæller. De går ikke den lige vej som er det regelrette,
normale, naturlige – de går krogvejen, som det hedder i Visdomslitteraturen. De
kender ikke til det som er ret og rimeligt ifølge de normer som hersker mellem
lige parter, mellem mennesker.
v6 Herre, din godhed
når til himlen,
din trofasthed til skyerne.
v7 Din
retfærdighed er som Guds bjerge,
dine domme som det store dyb.
Herre, du frelser mennesker og dyr.
v11 Bevar
din troskab mod dem, der kender dig,
og din retfærdighed mod de oprigtige!
v12 Lad
ikke de hovmodige træde på mig,
lad ikke de ugudelige jage mig bort!
(36)
Gud er den som redder og
frelser – ikke den som dømmer! Vi kan se at begreberne godhed, trofasthed og
retfærdighed hører sammen. Gud gør en ende på det som er uret! Det er en uret
at mennesker skal trædes ned og undertrykkes – det er en uret hvis mennesker
bliver jaget bort! Disse formler findes igen og igen i Salmerne. Gud gør det
som er ret – dvs han stopper det som er en uret imod
mennesker. Intet menneske har fortjent at blive trådt ned og jaget bort! Herren
er vores hyrde. Israel er hans får.
Guds retfærdighed er hyrdens rette
forhold til dyrene, til flokken som han har i sin varetægt.
v16 Fri mig for blodskyld,
Gud, min frelses Gud,
så min tunge kan juble over din retfærdighed.
(51)
Når Gud fjerner min skyld, når han ikke ser på min skyld, når han ikke tilregner mig min skyld – er han retfærdig! Denne tanke er meget gennemgående i Salmernes Bog. Den
viser at retfærdig ikke betyder at
dømme efter synd, visse synder eller skyld. Gud er retfærdig – netop ved at
han ikke ser på vores små og store
synder. At Gud fjerner synden og skylden er det samme som at
han fjerner lidelsen. De to begreber
hænger nøje sammen. Når jeg bliver befriet for min synd og skyld er det et
stort tegn – måske for hele verden.
Hele verden vil se det og glæde sig.
Tanken om Gud som den der fjerner
skylden genfindes hos Paulus i Romerbrevet. Retfærdiggørelsen
er netop det forhold at Gud fjerner
skylden – og dermed hævder vores
retfærdighed – og viser at han er retfærdig – dvs
trofast. Guds retfærdighed er i
Salmernes Bog det samme som hans gavmildhed:
Din højre hånd er fuld af retfærdighed.
v12 Zions bjerg skal glæde sig,
Judas døtre skal juble
over dine domme [frelse].
(48)
v2 Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne.
v3 Du tilgav dit folks skyld
og skjulte alle dets
synder. Sela
(85)
I Guds øjne – som Gud ser
det – er der ingen skyld mere. Han har vendt vores skæbne dvs
han har tilgivet os vores skyld. Tilgivelsen viser sig i det ydre. Når vi
befries for byrden er det det samme som vi er blevet tilgivet. Guds tilgivelse
han ses og mærkes – konkret.
v5 Overgiv din vej til Herren,
stol på ham, så griber han ind;
v6 han
lader din ret bryde frem som lyset
og din retfærdighed som den klare
dag.
(37)
Gud er den som griber ind
og sikrer retten og retfærdigheden. Han sørger for at uretten hører op. Han sørger for at vi får ret, at vi får det som vi er bestemt
til og fortjent – det gode liv. Som
hyrden og fårene. Guds retfærdighed er hans barmhjertighed som det siges i
Salme 69! Min retfærdighed kommer fra
Gud. Gud etablerer min retfærdighed,
min ret. Han ophøjer mig, befrier mig. Min retfærdighed
er min livslykke – ikke indre psykiske kvaliteter
eller gode fromme gerninger. Gud er retfærdig og han vil at livet skal være
retfærdigt – dvs han vil ikke at vi skal lide mere.
v23 Det er Herren, der styrer en mands gang,
han [ægtemanden] styrker
ham [hende] og glæder sig over hans [hendes] færd.
v24 Når han
[hun] snubler, falder han [hun] ikke omkuld,
for Herren [han] støtter ham [hende].
(37)
Herren er den rigtige ægtemand som gør det der er ret og rigtigt. Han svigter ikke sin hustru hvis hun snubler. Han støtter
hende og glæder sin over hendes styrke og lykke! Hele Det gamle Testamentes
tanke om Pagten er sammenfattet i
disse få linjer!
v7 Giv sejr med din højre hånd, svar os,
så dine yndlinge bliver reddet.
(60)
Retfærdigheden sker fyldest
når vi bliver reddet, når vores ære bliver reddet, når vi vinder sejr. Guds
sejr er vores sejr. Gud ønsker at vi skal sejre, ophøjes. Gud drager ud med
vore hære, som det hedder.
v21 Herren lønnede mig for min retfærdighed,
han gengældte mig mine hænders renhed.
v22 For
jeg har fulgt Herrens veje
og ikke forbrudt mig mod min Gud.
v23 Alle hans bud har jeg for øje,
hans love har jeg ikke tilsidesat.
v24 Jeg er retskaffen i hans øjne,
og jeg tager mig i agt for synd.
v25 Herren
gengældte mig min retfærdighed,
mine hænders renhed har han for øje.
v26 Du er trofast mod den trofaste,
retsindig mod den retsindige mand.
v27 Du
er oprigtig mod den oprigtige,
men over for den falske forstiller du dig.
v28 Du frelser
de hjælpeløse,
du ydmyger de hovmodiges blik.
(18)
Herren gør det som er ret
og rimeligt, retfærdigt. Forholdet mellem Gud og mennesket er et slags ligeværdigt,
jævnbyrdigt forhold. Gud gør det som er normalt, det som vi forventer i en
relation. Definitionen på en synd i Det gamle Testamente er netop at gøre noget
som ikke er ret, lige, normalt. I relationer er der så at sige naturlige regler
eller forventninger. Gud lever op til de forventninger. Det vil sige. Han er retfærdig! Han er trofast i relationen.
Mennesket er retfærdigt og uden skyld på et helt grundlæggende niveau – trods
alle vore konkrete små synder. Mennesket er i Det gamle Testamente godt og
værdigt. Gud lever op til det. Han har gjort os kun lidt ringere eller svagere
end guderne, som det siges. Gud optræder ansvarligt og voksent og normalt: Han
er god mod mennesker fordi de grundlæggende er gode nok – de har fortjent det –
og Gud har lovet det. Gud er retfærdig dvs han er
troværdig og pålidelig. Han gør det som han skal. Han står altid til rådighed.
Vi kan have tillid til ham:
v23 Den, der bringer takoffer, ærer mig,
ham lader jeg se Guds frelse.
(50)
v19 Lad ikke dem, der med urette
er mine fjender, glæde sig over mig,
lad ikke dem, der hader mig uden grund,
nidstirre mig.
v22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs,
Herre, hold dig ikke borte fra mig!
v23 Vågn op, stå op, skaf mig ret!
Min Gud og min Herre, før min sag!
v24 Skaf mig ret i din retfærdighed,
Herre min Gud!
(35)
v9 Herren holder dom
over folkene.
Skaf mig ret, Herre,
for jeg er retfærdig og skyldfri.
(7)
Det er ikke Gud som dømmer
os – det er verden der dømmer os skyldige. Gud fritager os fra dommen:
v33 Men Herren
giver ham ikke i den uretfærdiges magt;
han dømmer ham ikke skyldig, når han
stilles for retten.
(37)
v4 For du er min klippe og min borg,
led mig og før mig for dit navns skyld!
v5 Befri mig fra det net,
de har lagt ud for mig,
du er jo mit værn.
v6 I dine hænder betror jeg min ånd,
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
v8 Jeg vil juble og glæde mig over
din trofasthed;
du så min nød
og tog dig af mig i mine trængsler.
v9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd,
men gav mig fodfæste i det åbne land.
(31)
Gud dømmer os ikke for
vore små eller store synder. Vi skal – lige som Gud – leve op til naturlige handlinger
i en naturlig relation. Vi skal ære Gud og takke ham fordi han gang på gang har
reddet os ud af kniben og nøden. Vi skal ikke nødvendigvis leve op til meget
høje etiske krav ifølge Guds opfattelse. Vi skal gøre det som er ret og
rimeligt. Vi skal ikke selv tage æren for det som han har gjort.
Gud træder frem i gudeforsamlingen,
blandt guderne holder han dom:
v2 Hvor længe vil I dømme uretfærdigt
og tage parti for de ugudelige? Sela
v3 Skaf de svage og faderløse
deres ret,
frikend de hjælpeløse og arme,
v4 udfri
de svage og fattige,
red dem fra de ugudeliges magt!
(82)
Gud dømmer guderne – og
skaber en ny himmel. Guderne dømmer uretfærdigt.
Af salmen kan vi netop se at begrebet retfærdighed
betyder at støtte og værne de svage, faderløse,
de hjælpeløse og arme. Der sker jo en uret
imod disse grupper. At udfri og
frelse dem er at handle retfærdigt.
Gud er retfærdig. Han viser ikke foragt for enkerne og de faderløse – sådan som
det måske var almindeligt i datidens Israel. Verden dømmer os. Verden forfølger
og foragter og misbruger de svage. Men Gud gør det ikke. Han er retfærdig. Han
vender sig imod uretten.
v10 Hele min krop vil sige:
Herre, hvem er som du?
Du redder den hjælpeløse fra hans
overmand,
den hjælpeløse og den fattige fra
røveren.
(35)
v7 Vil du aldrig give os liv igen,
så dit folk kan glæde sig over dig?
v8 Lad
os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!
(85)
v13 Ja, Herren giver
lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
v14 Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.
(85)
v7 Israel, vent på Herren,
for hos Herren er der troskab,
hos ham er der altid udfrielse.
v8 Han udfrier Israel
fra al dets skyld.
(130)
Meningen med skabelsen er
at vi skal have det godt og trives i livet. Det er det naturlige. Og det rette
og retfærdige. Den rette og lige vej
som Salmerne siger. Gud kan give os livet
tilbage og det gør han fordi det er det rette og retfærdige – i
den relation som eksisterer mellem
Gud og mennesket. Gud har magten og evnen – og han er retfærdig – derfor vil
han redde os.
v5 For du, Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber
til dig.
(86)
Gud er retfærdig - som en
ægtemand. Når vi råber på Herren, svarer han os. Når hustruen råber på
ægtemanden, skal han svare. Det er det som er meningen. Det er troskab og trofasthed og ansvarlighed – og retfærdighed.
Det ligger i rollen, i ansvaret, i løftet.
v13 For Herren har udvalgt Zion,
han har ønsket det som sin bolig:
v14 Det
er mit hvilested til evig tid,
her ønsker jeg at bo.
v15 Dets
føde vil jeg velsigne,
dets fattige mætter jeg med brød;
v16 dets præster klæder
jeg i frelse,
og dets fromme skal juble.
v17 Dér lader
jeg et horn [en herlighed, magt, ære] vokse frem for David
og sørger for en lampe [lys, liv, velsignelse] til min salvede.
v18 Hans
fjender klæder jeg i skam,
men på ham skal kronen stråle.
(132)
Guds retfærdighed viser
sig ved at han overholder løfterne
til David, til Den salvede, til Israels folk. Pagten er grundlæggende i Salmerne det samme som løfterne.
v14 For Herren vil skaffe sit folk ret,
han forbarmer sig over sine tjenere [udvalgte].
(135)
v3 Den dag jeg råbte, svarede du mig,
du fyldte mig med stolthed og gav mig
styrke.
(138)
At være Herrens tjener er
ikke en nedværdigelse, underkuelse med lav tjenerstatus, lakejstatus.
At være Herrens tjener er en ophøjelse, en udmærkelse, en kroning. Det er som
at blive kongens minister, befuldmægtigede, udvalgte. Vores ord tjener kan ikke
gengive det som ligger i det oprindelige begreb på hebraisk. Gud ophøjer os, pagten er en ophøjelse. Han giver os stoltheden tilbage. Det er meningen vi skal
være frie og stolte. Herren genopretter
den uret der var sket. Det er ikke meningen at vi skal være små og
svage ofre. Det er ikke meningen vi skal være magtesløse eller fortabte. Gud
genopretter den rette tilstand, det
oprindelige, det naturlige.
v3 Fra jordens ende
råber jeg til dig,
når jeg føler afmagt.
Du skal føre mig op på den klippe,
der er for høj for mig.
v4 For du er min tilflugt,
et fæstningstårn mod fjenden.
v5 Jeg vil være gæst i dit telt for evigt,
jeg vil søge tilflugt i ly af dine vinger. Sela
(61)
Gud er retfærdig og det viser han i sine undere
og gerninger. Som en ægtemand beskytter sin ægtehustru kan vi søge ly under
Guds vinger. Han vil ikke at vi skal være afmægtige. Han ophøjer os, han løfter os
op på klippen. Han sender sin engel som bærer os på hænder så vores fod ikke
skal støde sig på nogen sten. Gud holder Israel fast i hånden. Gud er retfærdig
fordi han er trofast.
v6 I retfærdighed svarer du os
med frygtindgydende
gerninger,
vor frelses Gud,
du som er tilflugt helt til jordens ender
og til det fjerne hav.
(65)
Salme 69 handler om al den
uret som kan findes i verden. I Det nye Testamente begås uret imod Jesus. Der
bliver begået megen uret i verden. Guds retfærdighed viser sig ved at han går
imod uretten i verden.
v5 De, der hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved;
mange vil gøre det af med mig,
med urette er de mine fjender.
Det, jeg ikke har røvet,
skal jeg alligevel levere tilbage.
v20 Du ved selv, hvor jeg bliver hånet,
hvor jeg bliver til spot og spe,
du har alle mine fjender for øje;
v21 deres
hån har knust mit hjerte,
det kan ikke læges.
Jeg håbede på medfølelse, der var ingen,
på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen.
v22 De gav mig malurt at spise
og eddike til at slukke min tørst.
(69)
Gud værner dem som der er
begået uret imod. Hans retfærdighed viser sig i forhold til de svage, de
fattige, dem som ikke er noget. Det samme kan vi se i Salme 72 som handler om
kongens retfærdighed. Gud overdrager kongen sin retfærdighed. Kongen er Guds
repræsentant. Vi er Guds repræsentanter:
Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
v2 så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed.
v3 Bjergene skal bære fred for folket,
og højene retfærdighed.
v4 Han skaffer folkets hjælpeløse ret,
han hjælper de fattige
og knuser undertrykkerne.
(72)
v24 Ja, dagen lang skal min tunge
forkynde din retfærdighed;
for de, der stræber efter min ulykke,
bliver til spot og spe.
(71)
Guds retfærdighed er hans frelse
som det siges i Salme 71. Gud ønsker at give os herligheden og storheden tilbage:
v15 Min mund skal forkynde din retfærdighed,
din frelse dagen lang,
jeg kender ikke dens grænser!
v20 Du lod mig opleve
store og hårde trængsler;
giv mig livet på ny,
løft mig op på ny
fra jordens dyb!
v21 Giv mig min storhed tilbage,
vend om, og trøst [frels] mig!
(71)
I Salme 89 ser vi tydeligt
hvordan en ny himmel og en ny jord indledes ved at Gud tager magten over
guderne. Gud er ikke så meget skaberen men sejrherren. Tanken om at Gud har
skabt verden i den senere kristne betydning opstår meget sent i det gamle
Israel – først i senjødedommen fra ca
Vi kan se at Guds retfærdighed er hans trones grundvold
men at Guds retfærdighed er hans udvælgelse og troskab. Retfærdigheden, retten,
godheden og trofastheden er 4 væsner
som står rundt om Jahve. De er hans væsen, hans natur, hans egenskaber. I
Johannes Åbenbaring findes også
tanken om de 4 væsner der står rundt
om Gud. Gud er retfærdig ved at han ophøjer Israel og er gavmild over sin
tjener, Israel. Gud er ikke dømmende men gavmild. Han herliggør Israel, han løfter
dets horn – det er retfærdigheden, at
retfærdigheden sker fyldest:
v6 Himlen priser [nu efter sejren] dit under, Herre,
din trofasthed i de helliges [gudernes] forsamling.
v7 For
hvem i skyen står mål med Herren,
hvem blandt gudssønnerne [guderne] er Herrens lige?
v8 Gud vækker rædsel i de helliges
[gudernes] kreds,
han er stor og frygtindgydende for alle [nemlig guderne], der omgiver ham.
v9 Herre, Hærskarers Gud, hvem er
som du?
Stærk er Herren. Din trofasthed omgiver dig.
v10 Du
hersker over det hovmodige hav [dragen, slangen, uhyret],
du dæmper dets brusende bølger.
v11 Du
knuste Rahab,
han lå dræbt,
du splittede dine fjender med din stærke arm.
v12 Himlen
tilhører dig, jorden tilhører dig,
du grundlagde jorden med alt, hvad den rummer.
v14 Din arm har kraft,
din hånd er stærk, din højre er løftet.
v15 Retfærdighed
og ret er din trones grundvold,
godhed og troskab står foran dig.
v16 Lykkeligt det folk, der forstår
at hylde dig,
Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
v17 de jubler over dit navn hele dagen
og ophøjes ved din retfærdighed.
v18 Din
styrke er deres smykke [ejendom],
i din nåde løfter du vort horn [magt, herlighed, ære].
v19 Vort skjold [krigsmagt] tilhører
Herren,
vor konge tilhører Israels Hellige.
(89)
Gud har givet hele landet
til Israel. Det er hans udvælgelse, hans løfte. Det er hans retfærdighed. Det
er en uret når Israel nedkæmpes af Babylon og mister sin frihed. Gud vil genoprette den retfærdige tilstand.
Det som Gud har givet Israel er dets naturlige identitet, dets oprindelige,
sande natur. Gud har gjort os herlige fra starten af. Hvis vi mister
herligheden vil han give os den tilbage. Han vil overvinde det som er sket da
vi mistede herligheden:
v31 Jeg vil lade dit landområde
gå fra Sivhavet [Egypten] til Filisterhavet,
og fra Ørkenen til Eufratfloden;
jeg vil give landets indbyggere i jeres magt, og du skal drive dem bort foran
dig. v32 Du må ikke
slutte pagt med dem og deres guder. v33 De
må ikke blive boende i dit land, for at de ikke skal få dig til at synde imod
mig. Dyrker du deres guder, bliver det en snare for dig.
(2 Mosebog 23)
Gud sikrer en
ny kollektiv tilstand – frelsen. Frelsen er ikke en frelse for enkelt personer
som kommer i himlen eller som bliver frelst efter døden. Frelsen er den ny
kollektive tilstand på jorden og i himlen som er skabt af Jahves retfærdighed:
v11 Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
v12 Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.
v13 Ja,
Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
v14 Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.
(85)
Gud er retfærdig. Det er retfærdigt at vi
kommer til at trives og lykkes i livet. Det er det som er målet for Herrens retfærdighed, målet
med hans dom over verden – som vil fratage os vores herlighed og gøre os små og svage:
v13 Den retfærdige [det vil sige: alle mennesker] skyder op
som palmen
og vokser sig stor som cedertræet på
Libanon;
v14 de er plantet
i Herrens tempel,
de skyder op i vor Guds forgårde.
v15 Selv
i deres høje alder bærer de frugt,
de er friske og grønne,
v16 så de kan forkynde, at Herren er retskaffen [retfærdig];
han er min klippe, der er ingen uret hos ham.
(92)
Gud frelser
Israel ud af Egyptens plager. Han er retfærdig. For evigt vil han være tro
imod sine løfter til Abraham, folkets fader. Han frelser dem ikke fordi de er specielt loyale eller
fromme som det siges i Salme 106 som genfortæller historien. Det er lige modsat: De trodser ham og modsætter sig
hans undere og frelse. Jahve frelser så at sige Israel imod dets vilje. (Den samme historie fortælles i Mosebøgerne – men ikke i Salme 105 som har
den stik modsatte opfattelse af
fædrene i Egypten!!). Derved viser han sin retfærdighed,
sin omsorg. Israel er hans forbundne, hans yndlinge.
De er hans venner. Han har forpligtet sig:
v6 Vi har syndet med vore fædre,
vi har handlet slet og ugudeligt.
v7 Vore
fædre i Egypten
gav ikke agt på dine undere;
de huskede ikke på din store trofasthed,
men trodsede den Højeste ved Sivhavet.
v8 Dog
frelste han dem for sit navns skyld
for at vise sin styrke.
v9 Han
truede ad Sivhavet, så det tørrede ud,
og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
v10 Han
frelste dem fra modstanderne,
og befriede dem fra fjenderne.
(106)
Gud er retfærdig. Det han gør, er ret og retfærdigt. Gud gør det som skal til. Han gør det naturlige, det nødvendige. Hele tanken er smukt
sammenfattet i Salme 113:
v7 Fra støvet rejser han den svage,
fra skarnet løfter han den fattige,
v8 han sætter ham blandt fyrster,
blandt sit folks fyrster.
v9 Han
lader den ufrugtbare kvinde sidde
som lykkelig mor til sønner.
(113)